|
|
Homøopati (Hahnemann)
Homøopatiens grundlægger var Samuel Christian Friedrich Hahnemann født i Meissen i 1755. Han var meget talentfuld indenfor det sproglige, naturvidenskabelige og det lægelige område. Han forskede emsigt og nåede derigennem til sin læresætning:
”Similia similibus curantur” - "Lignende helbredes gennem lignende”
Selv om det var det modsatte han havde lært i sin studietid, kunne han begrunde denne læresætning med et meget nøje afprøvet lægemiddelstudium, som han havde afprøvet på sine sunde studenter og ikke mindst på sig selv.
Ad denne vej fik han, når han eller hans elever indtog et af de sædvanlige lægemidler eller en bestemt gift i en sædvanlige dosering over en længere tidsperiode, et antal af forskellige symptomer frem, som påvirkede kroppen og temperamentet (sindet).
Disse symptomer blev nøje nedskrevet og hvert enkelt middel fik derved sin egen karakteristiske symptombillede. Denne forskning dannede grundlaget for den:
”homøopatiske lægemiddellære” Hahnemann fandt ud af, at sygdomme med den største effekt blev helbredt af de stoffer, som kom nærmest symptombilledet. For at undgå den giftige reaktion (toksisk virkning) anvendte han fortyndingsprincippet og potensering (tilføring af energi). |
