Natur-helsecentret

Chakra-behandling

Det fysiske legeme er den groveste manifestation af mennesket. I tæt relation til det fysiske legeme har vi det æteriske legeme, som er vores magnetfelt, det er et energilegeme af stor betydning for os. Det beskytter os og holder os varme. Dette magnetfelt kan med lidt træning føles af enhver.

I en sund krop cirkulerer energierne frit og vi har et godt velbefindende, hvor vi er i en fysisk, psykologisk og følelsesmæssig balance.

Ved blokeringer i et område i kroppen, hvor der sker en spænding eller ophobning i vævet påvirkes energilegemet mere eller mindre. Årsagerne til denne ændring i energibeholdningen kan være utallige, såvel fysiske, psykiske og følelsesmæssige blokeringer, som forurening, dårlig kost, ringe motion og deraf følgende fedme, chokoplevelser og fysiske faktorer som fald, slag, operationer ol.
Psykiske og følelsesmæssige påvirkninger som stress, træthed, angst og depression vil ligeledes påvirke balancen og skabe blokeringer i energilegemet.
Disse energiforskydninger kan svække kroppen og modstandskraften.

Chakrabehandlingen styrker kroppens energilegeme og immunforsvar.  

En chakrabehandling udføres ved at heale energilegemet! Der har forbindelse til kroppens chakra, som igen har forbindelse til kroppens nerve- og kirtelsystem samt væskerne i kroppen.